HATHA YOGA

HATHA YOGA


HA betyder SOL & THA betyder MÅNE.

YOGA betyder FORENE


Vi forener sol & måne, styrke & smidighed, det kraftfulde & det blide, det maskuline & feminine. Vi forener krop & sind. Når alt er i balance opleves harmoni og indre ro, fordi vi møder helheden i forenelsen af det, du måske kender som yin&yang?


Hatha Yoga byder på en bred vifte af asanas (stillinger)

Vi har fokus på både styrke, smidighed, balance, koncentration, nærvær og åndedræt.

Der undervises både dynamisk og i fordybelse med længere tid i stillingerne (Stående, siddende eller liggende).

Hatha Yoga udvider vores kropsbevidsthed og koncentrationsevne. Når de fysiske øvelser udføres med nærvær, lærer vi os selv bedre at kende og får redskaber til selvregulering og mental ro.


Vi underviser med opmærksomhed på kroppens alignment

(de linjer vi placerer kroppen i, når vi udfører asanas=yogastillinger)

Alignment er vigtig for at komme hensigtsmæssigt ind og ud af asanas og udvikle vores ydre & indre balance, vores smidighed & styrke ud fra, hvad kroppen er klar til.

Det er IKKE fordi det skal se "pænt" ud, men for at finde hver vores vej til at åbne for mest flow i kroppen. Vi udvider vores potentiale og giver bedre betingelser for flydende fri vejrtrækning, friere gennemstrømning i kroppen på alle planer.


Vi kan undersøge, at bevæge os så langt som muligt, UDEN at det bliver på bekostning af, hvad der er hensigtsmæssigt for vores krop.

 

Vi lægger vægt på personlig undervisning og guider gerne den enkelte. Vi træner åndedrættet undervejs, kommer hele kroppen rundt med foroverbøjninger, bagoverbøjninger, rotationer samt omvendte stillinger og slutter altid af med afspænding.


Alle kan deltage!

Vi anvender ofte yogabånd, yogaklodser, tæpper og puder for at give kroppen de bedste betingelser for at åbne op og alle har mulighed for at være med.


I undervisningen lægges vægt på, at du dyrker din egen yoga uden, at sammenligne dig med andre på holdet.


Vi skal lære at acceptere, at vi er forskellige. Vi kommer ikke med samme "bagage" og hvad der er nemt for den ene, kan være svært for en anden!


Yoga er for alle uanset alder og køn!